Business Controller med fokus på udvikling, optimering og projekter
Trives du med at drive datadrevne forretningsprojekter fra idé til implementering? Er du typen, der selv spotter forbedringsmuligheder og udfordrer eksisterende processer? Og kan du omsætte store datamængder til værdifulde indsigter og konkrete beslutninger?
Så kan dette være en mulighed for dig, der ønsker en central rolle i et stærkt Business Controlling-team med tæt kontakt til forretningen.
Du bliver en del af et dygtigt Business Controlling-team
Hos Reitan Convenience bliver du en del af Business Controlling-teamet, som er et fagligt stærkt team bestående af to Business Controllere, en Finance Assistant og en Manager for Business Controlling, Advanced Analytics og AI. Teamet er en del af en større økonomifunktion med i alt 19 kolleger.
I teamet er der korte beslutningsveje, høj grad af selvstændighed og gode muligheder for at sætte dit eget aftryk.
Vær med til at udvikle forretningen
Størstedelen af din hverdag handler om projekter, forbedringer og kommerciel værdiskabelse. Du får stor frihed til selv at identificere muligheder, tage initiativ og drive projekter fra idé til implementering – ofte i tæt samarbejde med forretningen, ledelsen og IT.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Drive og gennemføre projekter inden for business controlling og optimering
Identificere og realisere automatiserings- og effektiviseringsmuligheder gennem blandt andet AI og digitale værktøjer
Udvikle business cases og skabe beslutningsgrundlag for ledelsen
Udarbejde analyser med fokus på kommerciel performance og værdiskabelse
Rapportering og videreudvikling i Power BI
Budgetkonsolidering og økonomisk opfølgning
Finansiel og kommerciel sparring med franchisetagere, salgsorganisation og ledelse
Du er proaktiv, projektorienteret og formår at skabe relationer på tværs af organisationen
Du har erfaring som Business Controller, Business Analyst, Finance Business Partner eller fra en lignende rolle, hvor du har arbejdet tæt på forretningen og været ansvarlig for at drive projekter og forbedringsinitiativer.
Det er vigtigt, at du trives i et miljø, hvor ikke alle opgaver er defineret på forhånd. Du er nysgerrig, initiativrig og ser muligheder, hvor andre ser komplekse problemstillinger. Du har mod på at udfordre eksisterende arbejdsgange, tager ansvar for dine projekter og motiveres af at skabe resultater, der kan mærkes i forretningen.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med at identificere forbedringsmuligheder og drive projekter fra A-Z inden for business controlling og analyse
Har erfaring med at anvende AI i dit arbejde og kan fremhæve konkrete user cases, hvor du har automatiseret eller optimeret processer, opgaver eller rapportering
Er stærk inden for stakeholder management og formår at bygge bro mellem forskellige funktioner
Har erfaring med Power BI, Excel og datadrevne analyser
Har arbejdet med store datamængder og komplekse datasæt
Har solide økonomiske og regnskabsmæssige kompetencer
Har erfaring med Azure SQL Database
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med MS Fabrics.
Reitan Convenience
7-Eleven er Skandinaviens førende convenience-kæde og en del af norske Reitan. I Danmark driver Reitan Convenience Denmark 7-Eleven med mere end 171 butikker, mens koncernen samlet har over 400 butikker i Norden og Baltikum.
Internationalt er 7-Eleven verdens største convenience- og franchisekæde med mere end 70.000 butikker globalt. Reitan ejer desuden REMA 1000, UNO-X samt kæder som Narvesen og Pressbyrån.
Du bliver en del af en organisation præget af høj energi, stærk samarbejdskultur og et konstant fokus på udvikling. Her vægtes faglighed og personlighed lige højt, og der er fokus på at skabe en hverdag, hvor det både er udviklende og motiverende at gå på arbejde.
Du tilbydes en rolle med betydelig indflydelse, mulighed for faglig sparring og en leder, der giver dig frihed under ansvar.
Vil du være med til at udvikle en datadrevet forretning i konstant bevægelse?
Du er velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Martin Salling i GML på mail ms@gml-hr.dk for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ansøg ved at klikke på "Søg stillingen"-knappen.